Info

Bel canto tenorens første koncert i Aarhus.

Lawrence Brownlee debuterede i 2002 efter at have vundet en stor sangerkonkurrence i New York i 2001.
Hans talent blev først for alvor anerkendt, da han i 2010 medvirkede i en Rossini-opera sammen med stjernesopranen Renée Fleming. Først og fremmest i bel canto-operaer af komponisterne Rossini, Donizetti og Bellini har den amerikanske sanger fundet sin rette karrieremæssige hylde. Med sine ni perfekte høje C’er ”blæste Brownlee publikum omkuld”, som en af anmelderne skrev efter koncerten i Tivolis Koncertsal 2011. Og nu kan Brownlee opleves i Aarhus i Symfonisk Sals fantastiske akustik.

Dirigent ved koncerten er den blot 33-årige Michael Balke, der er født i Braunschweig, men uddannet i både direktion og klaver ved konservatoriet i Cincinnati, USA, hvorfra han fik eksamen med højeste karakter og udmærkelse. Balke har siden 2011 været førstekapelmester ved operaen i Magdeburg, og gennem de senere år har han dirigeret en række operaer i Tyskland, bl.a. på Staatstheater Kassel. 

Michael Balke, dirigent

Lawrence Brownlee, tenor

Den Jyske Operas Kor

Program (ret til ændringer forbeholdes)

Rossini Barberen i Sevilla, “Se il mio nome”

Rossini Den tyvagtige skade, Ouverture

Rossini Barberen i Sevilla,“Ecco ridente”

Rossini Askepot, “Si, ritrovarla io guiro”

Rossini Wilhelm Tell, Ouverture

Rossini Barberen i Sevilla, “Cessa di più resistere”

Pause

Donizetti Don Pasquale, Ouverture

Donizetti Elskovsdrikken, “Una furtive lagrima”

Bellini Puritanerne, “A te o cara”

Donizetti Don Pasquale,“Che interminabile andirivieni”

Donizetti Don Pasquale, “Povero Ernesto”

Donizetti Regimentets datter, “Ah, mes amis”

Varighed: Ca. 2 timer

Besked til publikum - der er på grund af et andet arrangement lukket for Foyeren efter koncerten, så publikum bedes gå ud af receptions-indgangen ved Skovgaardsgade.


Arrangør:
Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester og Musikhuset Aarhus

Event dates and locations

You might also like..

Tonicas Nytårskoncert 2015
music • 4. January 2015 Tonicas Nytårskoncer... Store Sal
Benjamin Grosvenor
music • 11. January 2015 Benjamin Grosvenor Lille Sal
Hans og Grete
music • 16. January 2015 Hans og Grete Rytmisk Sal
Nybarberet i Sevilla
other • 31. January 2015 Nybarberet i Sevilla Lille Sal