Hold dit næste erhvervsarrangement i Musikhuset Aarhus. Vi stiller vores eksklusive lokaler til rådighed for sammenkomster på op til 1.800 personer. Husets primære funktion som formidler af kunst og kultur skaber en varm atmosfære i spændende rammer, som folk kender for glade stunder og gode oplevelser. Det smitter af på deltagernes oplevelse af arrangementet som helhed, og det betyder også, at vi kan levere alle former for underholdning i koncertsalene eller på scenerne i Foyeren.

Uanset om du er blandt publikum i salen, på scenen bag flygelet, delegeret til konferencen, mødedeltager, gæst i restauranten så sker der altid noget i Musikhuset. Dag efter dag huser vi musikere, sangere, skuespillere, dansere og erhvervsfolk fra hele verden. Både den kunstneriske kvalitet og de erhvervsrelaterede faciliteter er i international topklasse og bakkes op af husets høje serviceniveau samt en høj standard i restaurant og café.
Da ingen erhvervsarrangementer er ens, kan man kontakte Musikhusets Erhvervsafdeling for at få lavet et skræddersyet tilbud, der passer til netop jeres behov.

Kontakt Musikhusets Erhvervsafdeling

Kongres- og eventkoordinator
Henny Yde
telefon: 89 40 90 22

Kommerciel Chef
Anders Hede
telefon: 29 20 82 99