Rommen er en tøjte

Sted:
Rytmisk Sal : Billeder fra salen » PDF-oversigt »

Linda P’s første stand-up show på turné i hele landet


DM i stand-up i 2004, hvor hun endte på en andenplads, blev afsættet til Linda P’s kometkarriere. Siden har hun haft travlt.

Altid grænseoverskridende og uden filter giver Linda P sin ultra-præcise version af samfundets skæve karakterer.

Det store gennembrud kom med Winnie i Piger på prøveløsladelse, men hun har også beriget os med karakterer som Christel i Wulfs magasin og værtinden Lonnie Starr i Vild med talent.
 
2009 bliver et af Lindas hidtil travleste år. Hun er dvd-aktuel med Piger på prøveløsladelse, i gang med optagelserne til sin første spillefilm og tv-aktuel med DR’s nye satireserie Skråplan. Samt ikke mindst sit første stand-up show: Rommen er en tøjte.
 
Rommen er en tøjte er skarp stand-up fra Lindas fortid og nutid - men også fremtiden, historier fra undergrunden og det pragtfulde Sydhavnen tages under kærlig behandling. 
Og vi får naturligvis også historien om hvorfor det hele altid er alkoholens skyld...
 
Udover det eksklusive møde med stand-up'ens førstekvinde vil man kunne gense proletartøsen Christel - hende, der i Wulffs  magasin fik overbevist os alle sammen om, at Dronningen, iført glatbarberet frikadelle og lipgloss i hele krydderen, gi’r blæs til Mærsk.  
Og vi skal selvfølgelig heller ikke snydes for Vild med talents egen gennem-alkoholiserede praktikant, Ditte med den permanente forkølelse, der ikke MAAAAGTER noget som helst.
 
Kast dig ud i en non-stop latterorkan med Danmarks stand-up dronning nr. 1.
Arrangør: Duckpower