Copenhagen Art Ensemble

Sted:
Foyer sydscenen

Copenhagen Art Ensemble er et af landets bedste bigbands og førende på den legende, progressive og kompromisløse musik. Orkestret består af en fast kerne på 12 musikere og en dirigent, Ture Larsen. Det regnes for et af Danmarks absolut mest interessante og banebrydende større ensembler inden for nutidig jazz.


Copenhagen Art Ensembles kunstneriske ambition er bestandigt at udvide og ommøblere det musikalske rum, der kombinerer elementerne stort jazzensemble, improvisation og komposition inden for områderne ny musik, nutidig jazz og improvisationsmusik.

Medlemmerne i orkestret er stærke og farverige musikere og improvisatorer. Orkestret dyrker både smallgroup kvaliteter som smidighed, spontanitet og improvisatorisk frihed og det store ensembles mere komplekse farve- og udtryksmuligheder. Denne enestående blanding af frihed og struktur, den enkeltes individualitet i helheden samt spændende kompositorisk materiale er substansen i det lydbillede og musikalske udtryk, der kendetegner Copenhagen Art Ensemble.

Ved koncerten i Århus præsenterer værker af komponisterne Jakob Riis, Simon Christensen, Kim Kristensen, Ture Larsen, Jon Valfridsson, Henrik Fisk og Peter Jørgensen.
 

Medvirkende:
Ture Larsen, Dirigent
violin, tuba
Jakob Kullberg, cello
Nils Davidsen, bas
Lotte Anker, sax
Klarinet, tba
Trombone, tba
Jacob Anderskov, klaver
Bjørn Hebøll, percussion
Jacob Riss, laptop


Arrangør: Musikhuset Aarhus.