Info

Sidste år fik debut-EP’en Uncomplicated Christmassongs næsten anmelder-træerne til at vokse ind i himlen. Nu er Jonas Petersen klar med sit første album som Hymns from Nineveh. Det blev allerede med EP’en afsløret, at Hymns from Nineveh er noget så usædvanligt på den danske scene, som en kunstner, der ikke lægger skjul på sin tro. Og det kan ikke være anderledes. Jonas bærer troen i hjertet, og hjertet bærer han uden på skjorten.

Hymns from Ninevehs musikalske univers består af akustiske folkinspirerede popmelodier. Der er en imødekommende enkelhed i melodierne, og hans tekster er, selvom de er meget personlige, både almengyldige og bevægende. I centrum står guitaren og Jonas’ rene, lyse vokal. Vokalen emmer i sin ubesværede inderlighed af et nærvær, som er meget svær ikke at blive rørt af.

Hymns from Ninevehs musikalske univers består af akustiske folkinspirerede popmelodier. Der er en imødekommende enkelhed i melodierne, og hans tekster er, selvom de er meget personlige, både almengyldige og bevægende. I centrum står guitaren og Jonas’ rene, lyse vokal. Vokalen emmer i sin ubesværede inderlighed af et nærvær, som er meget svær ikke at blive rørt af.

Support: Munich og Mechanical Bird

De tre bands Hymns from Nineveh, Munich og Mechanical Bird er nært beslægtede, både musikalsk og i lineup, hvor flere medlemmer spiller i to (eller flere) af orkestrene.

Munich
Aarhusianske Munich spiller indierock bygget op om repeterende, taktfaste guitarer iblandt melodiske elementer, afdæmpede piano-/stryger-stykker og avancerede vokalkompositioner med Mikael Kærsgaard og Karin Nielsens duet i front.

Mechanical Bird
"En alvorstung, men prægtig og højhellig salmebog, hvor sangene emmer af landlig tusmørkeidyl, kirkelig fællessang og rendyrket menneskelig melankoli”. Sådan skrev Soundvenues anmelder om Mechanical Bird, der med banjodrevne sange, fløjter, klokker og syngeskåle fremkalder ørkenlandskaber og sommerlængsel. En sommerlængsel, der blev til barometerhittet It’s summer and I want to sleep. Live er Mechanical Bird et skramlet folkrock-kollektiv med smukke vokalharmonier og opfindsom instrumentering.


Arrangør: Musikhuset Aarhus

Dato / sted

Måske kan du også lide...

Sada Vidoo
musik • 4. Februar 2015 Sada Vidoo Lille Sal
Mike Andersen
musik • 20. Februar 2015 Mike Andersen Rytmisk Sal
Pernille Højmark & Det Røde Hav
musik • 25. Februar 2015 Pernille Højmark & D... Lille Sal
Uploaded med Maria Lucia og Søre...
musik • 12. Marts 2015 Uploaded med Maria L... Rytmisk Sal