Info

Brazz Brothers

Brazz Brothers og Aarhus Symfoniorkester - med hjertet i musikken
En rigtig fest foregår som regel i godt selskab. Og i godt selskab det er man helt sikkert med Brazz Brothers og Aarhus Symfoniorkester ! Salen swinger, musikerne swinger – ingen kan sidde uberørte hen, når Brazz Brothers med deres helt særlige musikalitet indtager en koncertsal. Sådan var det også i Symfonisk Sal i 2009, da Brazz Brothers for første gang optrådte med Aarhus Symfoniorkester. Aarhus Stiftstidende kvitterede i anmeldelsen med følgende ord: ”… en varmt underholdende og humørfyldt affære på højt niveau.“ Brazz Brothers blev dannet i 1981 af to hold brødre, tre gange Førde og to gange Talfjord fra den lille ø Sula ud for Norges vestkyst. De fem gennemmusikalske og charmerende nordmænd har med deres oprindelige og naturlige tilgang til musikken skabt deres helt eget univers. Og publikum bliver formelig blæst omkuld af de fem exceptionelle messingspillende Brazz Brothers. Uden dirigent, men til gengæld med deres energiske slagtøjsspiller i centrum, der betjener al percussion – også hjemmelavet, inkl. afrikanske trommer og stålfælge – byder Brazz Brothers på usædvanlige musikalske oplevelser. Deres musikalske verdensbillede spænder fra det sjove, velkendte rytmiske til de helt unikke klanglige og meditativt fordy-bende musikalske oplevelser. Til nytårskoncerterne i Aarhus medbringer de festlige nordmænd foruden mere velkendte ting også helt nye numre, der med garanti vil bringe nytårshumøret i top.


Aarhus Symfoniorkester tilbyder to forskellige abonnementsordninger: 4Plus – her vælger du minimum fire koncerter og får abonnementsrabat og 7Plus , hvor du vælger minimum 7 koncerter, og opnår større abonnementsrabat.

Dato / sted

Måske kan du også lide...

Wagner Galla
musik • 26. August 2015 Wagner Galla Symfonisk Sal
Stefano Bollani og Aarhus Symfon...
musik • 3. September 2015 Stefano Bollani og A... Symfonisk Sal
Pirates of the Caribbean 3
musik • 10. September 2015 Pirates of the Carib... Symfonisk Sal
Marc Suostrot tiltræder som chef
musik • 17. September 2015 Marc Suostrot tiltræ... Symfonisk Sal