Info

Nationalballetten kommer på gæstevisit med et hårrejsende, seværdigt og ekvilibristisk blandet program. Oplev den uhyggelige Enetime, den smukke Tjajkovskij pas de deux, det kraftfulde, moderne værk The Unsung og udpluk fra det russiske mesterværk La Bayadère.

Program:

Enetime 28 minutter

Pause 30 minutter

The Unsung 17 minutter

Tjajkovskij Pas de Deux: 9 minutter

La Bayadère – uddrag: 20 minutter

I alt 1 time og 44 minutter.

Enetime

En sadistisk danselærer nedbryder langsomt sin elev i Flemming Flindts psykologiske balletgyser Enetime.

Enetime er inspireret af den rumænsk-franske dramatiker Eugène Ionescos skuespil La Leçon. Den blev oprindeligt skabt til dansk tv og vist 16. september 1963 med Flemming Flindt som balletmester og Josette Amiel som elev. Foråret efter - 6. april 1964 - havde den sin førsteopførelse på Opéra-Comique i Paris, og 1. oktober samme år havde den premiere på Det Kongelige Teater. I dag er balletten en del af Kulturministeriets kulturkanon for scenekunst.

Koreografi: Flemming Flindt. Musik: Georges Delerue. Scenografi: Bernard Daydé.
Varighed: 28 minutter.

The Unsung

Den mexicansk-amerikanske José Limons værk The Unsung er en hyldest til indianernes styrke, vitalitet og skønhed. Et machoværk danset af otte mænd. Uden musik og på bare fødder. Et moderne danseværk om lidelse og en kulturs undergang, men også om kraft og selvsikkerhed.

Koreografi: José Limon

Tjajkovskij Pas de Deux

En otte minutter lang pas de deux med det ene formål at vise ballettens ekvilibrisme og dansernes tekniske kunnen. Musikken er oprindelig komponeret til Svanesøens andet akt, men kun som et slags ekstra nummer, og blev derfor glemt, indtil George Balanchine (heldigvis) genopdagede det i Bolsjoj Ballettens arkiver i 1953.

Koreografi: George Balanchine. Musik: Pjotr Tjajkovskij
Varighed: 9 minutter.

La Bayadère - udpluk

La Bayadère er en af de helt store romantiske helaftensballetter, der i november 2012 har Danmarkspremiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Denne aften får publikum et eksotisk udpluk af de betagende, overdådige danse, der kombinerer det klassiske trinsprog med russisk bravour.

Koreografi: Marius Petipa. Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe og Eva Draw. Scenografi: Richard Hudson. Musik: Ludvig Minkus


Bemærk at The Unsung og La Bayadere erstatter de tidligere programsatte Pas de Quatre og Impênétrable songe

Foto: Costin Radu
Arrangør: Musikhuset Aarhus
Varighed: 2 1/2 time.


2plus_med-payoff copy

Denne forestilling er med i 2plus-serien. Med denne rabattype kan du få 50 kr. i rabat pr. billet, hvis du køber billetter til to eller flere forestillinger på en gang.

I 2plus kan du finde både teaterforestillinger, koncerter, comedy og dans. Se hele 2plus-serien her. Der bliver løbende  tilføjet nye forestillinger til 2plus.

Læs mere om 2plus.

Dato / sted

Måske kan du også lide...

Breakdance i Verdensklasse
andet • 27. December 2014 Breakdance i Verdens... Rytmisk Sal
Et Folkesagn
andet • 29. December 2014 Et Folkesagn Store Sal
Lord of the Dance
musik • 24. Februar 2015 Lord of the Dance Store Sal
Mi Carmen Flamenca
musik • 29. September 2015 Mi Carmen Flamenca Store Sal