Info

Efter at have begejstret mere end 45.000 publikummer i Glassalen i Tivoli i København rykker årets udgave af Crazy Christmas Cabaret nu – som det eneste sted – til Musikhuset Aarhus, hvor der venter publikum en omgang herlig spas, slapstick, satire sang, suspense og sjofelheder – alt sammen charmerende serveret på engelsk.

Crazy Christmas Cabaret fejrer 30 års jubilæum med en skøn hyldest-parodi til Alfred Hitchcock ….. Alt er ved det gamle – og det skal det helst også blive ved med. Gerne de næste 30 år”.
(JP-4 Jyllands-Posten)

Det her er det sjoveste, man kan se på en københavnsk scene lige nu. Skynd dig at købe billet – ellers kommer fuglene…
(test-stjerne Det Händer – eventmagasin for Skåne og København)

De fejrer 30 års jubilæum i København, og det er 11. gang, Musikhuset Aarhus byder velkommen til London Toast Theatre og deres Crazy Christmas Cabaret. I år tager Vivienne McKee Alfred Hitchcock under kærlig behandling. Et manuskript til en aldrig produceret Hitchcock-film er kommet Vivienne McKee i hænde, og hun beslutter sig for at bearbejde det ukendte Hitchcock-filmmanuskript og gøre det til sin 30. Crazy Christmas Cabaret.
Hendes skuespillere er overbeviste om, at publikum foretrækker et traditionelt Crazy Christmas Show. De er imod hendes tanker om at lægge “suspense” og mord ind i sceneforestillingen og mener, hun vil mislykkes fuldstændigt. De beslutter sig derfor for at skaffe sig af med Vivienne én gang for alle!

Publikum kan se frem til besøg på Bates Hotel, elementer fra gyserklassikere som Psycho og Fuglene krydret med Angry Birds, sprudlende musicalnumre og indtil flere mordforsøg på Vivienne McKee. Foruden hende finder man flere gamle kendinge som David Bateson, Andrew Jeffers, der både giver den i store dame-rober og som Alfred Hitchcock og Bennet Thorpe, der spiller både Norman Bates og hans mor. Nye i årets forestilling er musicalstjernerne Julie Steincke og Henrik Lund, der både kan synge og danse og føjer masser af spilleglæde og god energi til det garvede hold.

Vil det lykkes for spillerne at få hende af vejen, så de kan lave det show, de ønsker? Er det tæppe-fald for Vivienne, eller vil denne Mistress of Suspenders lykkes med at blive Master of Suspense? Vil publikum grine, mens de ryster i chok og bider negle af skræk? Eller vil man være helt ligeglad med dette plot efter endnu en festlig og fornøjelig aften fyldt med sensationelle sange, sindsyge slapsticks, svidende satire og sublimt svingende spas i selskab med med med McKee og Co?

Forestillingen spilles på engelsk

Varighed
1. akt: 1 time og 20 min.
2 akt: 1 time og 10 min.

Arrangør: Musikhuset Aarhus

Dato / sted

Måske kan du også lide...

One Eyed Willy - Crazy Christmas...
musik • 8. Januar 2015 One Eyed Willy - Cra... Store Sal
The Blues Brothers
musik • 22. Januar 2015 The Blues Brothers Store Sal
Vivancos - Aeternum
musik • 19. Februar 2015 Vivancos - Aeternum Store Sal
ELVIS - The Musical
musik • 20. Februar 2015 ELVIS - The Musical Store Sal