Info

For første gang kaster komikeren og skuespilleren Lars Hjortshøj sig frygtløst ud i en lang række af sine komiske roller foran et live publikum. Det sker, når han i foråret 2013 er klar med sit nye comedy show My danish collection.

Lars Hjortshøj har for længst spillet sig op i stand-up'ens superliga med sit uomtvistelige talent for levering af pointer med et varmesøgende glimt i øjenkrogen og en snigskyttes præcision. Men han har i lige så høj grad gjort sig bemærket i forklædning i utallige skæve roller, der portrætterer danskerne på godt og ondt.

"I virkelighed er jeg aldrig vokset fra at klæde mig ud, og My Danish Collection er min samling af danskere, som jeg ser dem netop nu", siger Lars Hjortshøj.

Persongalleriet tæller både nye og kendte figurer - f.eks. Pole-danseren Bitten, protestsangeren Tue og entertaineren John-John Gibbon. Og hvem ved, om Robert Dølhus også får sneget sig ind?

"Jeg håber, publikum vil kunne genkende sig selv og hinanden... eller i hvert fald nogen, de kender", forklarer Lars Hjortshøj.

My Danish Collection er en helhjertet humoristisk kommentar til tidens tendenser og den krise, der får danskerne til at rykke sammen i bussen.

Men hvem er det, vi sidder ved siden af? Er der talent bag talentløsheden? Er middelmådigheden et gennemsnit, som danskerne bør stræbe efter?

Lars Hjortshøjs nye show vil på flere måder skubbe til comedy-genrens faste rammer.

Det er anden gang i karrieren, Lars Hjortshøj lægger navn til sit eget comedyshow. Første gang var i foråret 2009, hvor han efter branchens længste tilløb debuterede med showet Lars Hjortshøj - i virkeligheden. Iklædt ulasteligt jakkesæt og solide briller fortalte han veloplagt om opvækst i hessian-helvede, om landgangsbrød som en dødrute gennem madpyramiden og frygten for at skulle til parmiddag hos Dronningen. Helt fortjent kvitterede en enig presse med ord som "hylende herligt", "et latterbrøl" og "lige i skabet".

Varighed: ca. 1 time og 30 min.

Arrangør: Tajmer Booking

 

Dato / sted

Måske kan du også lide...

Christian Fuhlendorff
musik • 8. November 2014 Christian Fuhlendorff Store Sal
Elias Ehlers
andet • 21. November 2014 Elias Ehlers Lille Sal
Sanne Søndergaard - Kvinde?
andet • 3. Februar 2015 Sanne Søndergaard - ... Lille Sal
Rytteriet Live 2
andet • 13. Marts 2015 Rytteriet Live 2 Store Sal