Info

Bas-fænomenet Thomas Morgan gæster Danmark i en ny spændende trio med fætrene, Kresten Osgood og Søren Kjærgaard.
Første gang de tre musikere spillede sammen, var under Copenhagen Jazz Festival i 2010. En koncert hvor trioen kastede sig ud i åbne improvisationer der afsøgte grænseområderne for trioformatets muligheder. Mødet inspirerede dem til at fortsætte samarbejdet, og det sker nu på en Danmarksturne og efterfølgende pladeindspilning.
Hvad repertoiret byder, bliver en overraskelse, men der venter publikum et spændende møde mellem tre musikere som alle har rykket grænserne for hvordan jazz kan lyde idag.

Thomas Morgan (f. 1981) betragtes som en af vor tids største kontrabas-talenter. Morgan har spillet med koryfæer som Paul Motian, Kenny Wheeler, Steve Coleman, Joey Baron, Masabumi Kikuchi og John Abercrombie.
Søren Kjærgaard (f. 1978) har gennem sine mangfoldige projekter og pladeudgivelser, bl.a. med den anmelderroste trio med Andrew Cyrille og Ben Street, markeret sig internationalt.
Kresten Osgood (f. 1976) har spillet og indspillet med en perlerække af jazzkoryfæer, fra Paul Bley til Yusef Lateef, og har høstet stor anerkendelse for sit unikke og energiske spil.

Dato / sted

Måske kan du også lide...

DM Brass 2014
musik • 7. November 2014 DM Brass 2014 Symfonisk Sal
Bent Fabricius-Bjerre
musik • 17. November 2014 Bent Fabricius-Bjerre Rytmisk Sal
Jakob Bro, Lee Konitz, Bill Fris...
musik • 9. Maj 2015 Jakob Bro, Lee Konit... Rytmisk Sal
Kristian og Ramasjang Mysteriet
musik • 2. November 2014 Kristian og Ramasjan... Store Sal