Info

Både Bob Dylan og Tom Waits er fans, og med et solidt afsæt i den klassiske, amerikanske singer/songwriter tradition og hele ni albums bag sig er Mary Gauthier en af genrens mest fremtrædende skikkelser. Hun har været nomineret til flere Grammies og har modtaget Gay and Lesbian American Music Awards i 2002 som årets kunstner. Med sin ærlige og yderst personlige fortællerstil skaber hun et malerisk og dragende univers.

Da hun spillede to koncerter i Danmark i efteråret 2012, fik hun superbe anmeldelser med sig. Blandt andet fra Gaffa som gav koncerten i Aarhus seks stjerner og skrev: ”Man kan blot håbe, at Mary Gauthier snart finder vej til landet igen, for det her bør alle mennesker opleve.”

Blod, sved, tårer og triumf
Historien om Mary Gauthier er historien om et menneske, som konstant formår at udvikle sig på godt og ondt. Fra tiden på børnehjem og senere de katolske plejeforældre, som havde deres egne problemer at slås med, til Gauthiers flugt fra hjemmet, og et eskalerende stofmisbrug som hun til sidst kom ud af. På trods af skrammerne har hun formået at overvinde sine indre dæmoner og beskrive sine oplevelser igennem musikken.


Lyden af perfektion
Efter at have rejst verden tynd i selskab med sin akustiske guitar og harmonika kunne Mary Gauthier sidste efterår annoncere udgivelsen af sin første live-optagelse nogensinde. Optaget med et lille og særligt udvalgt band i det legendariske “Blue Rock Artist Ranch & Studio” lige uden for Austin, Texas. Albummet er en stærk og ærlig gengivelse af en aften i selskab med en kunstner, der har lagt tusindvis af timer i at kunne mestre sit håndværk til perfektion. Denne unikke optagelse er kulminationen på Mary Gauthiers passion for sange og fortællinger, der taler til hjertet og i sidste ende afspejler hendes historie på smukkeste vis.

”Det er live, at hendes sympatiske udstråling, ekspressive mundharmonika og en anderledes kraftfuld brug af den tiltalende stemme skaber flere nuancer i mørket.” – Thomas Treo, Ekstra Bladet

Ben Glover – stærk support
Ligesom sidst hun gæstede landet, er Ben Glover fra Nordirland support på Mary Gauthiers danmarksturné. Også han fik rosende ord med på vejen fra Gaffa, som skrev: ”Det var hans første gang i Danmark, og nu kan man jo så blot håbe på, at han en dag kommer tilbage og kan få lov til at give en hel koncert. Det fortjener han.”

Varighed: Ca 2 timer (Inkl. pause)


Arrangør: Musikhuset Aarhus

Dato / sted

Måske kan du også lide...

Bruce Guthro - Celtic Christmas
musik • 30. November 2014 Bruce Guthro - Celti... Store Sal
Thomas Hartmann - BETAMAX
andet • 7. Marts 2015 Thomas Hartmann - BE... Rytmisk Sal
Curtis Stigers
musik • 26. Oktober 2014 Curtis Stigers Rytmisk Sal
Touché og Sinne Eeg
musik • 29. Oktober 2014 Touché og Sinne Eeg Lille Sal