Info

The Musical Box hylder et helt specielt Genesis-album

For første gang nogensinde kan et dansk publikum opleve det verdenskendte canadiske tributeband The Musical Box, der har specialiseret sig musik – og sceneshows – af Genesis – med Genesis’ velsignelse.

Blandt andre Peter Gabriel og Phil Collins har rost The Musical Box til skyerne for deres gengivelse af Genesis legendariske koncerter.

”De spiller det bedre end vi nogensinde har gjort” (Phil Collins)

”The Mucial Box genskaber uhyre nøjagtigt, hvad Genesis gjorde” (Peter Gabriel)

I Musikhuset Aarhus fremføres den fulde version af et af rockhistoriens mest kendte albums The Lamb Lies Down on Broadway. Genesis udgav albummet i 1974 og indledte derefter en omfattende turné, som blev et aldrig tidligere set udstyrsstykke. Koncerterne var spækkede med effekter som surrealistiske kostumer, make-up, scenekulisser og dias-show. Som det første band nogensinde brugte Genesis multimedier ved disse koncerter, og publikum var bjergtaget. Det legendariske album blev Peter Gabriels sidste med Genesis.

The Musical Box har af Genesis fået licens til at opføre showet i sin fulde længde – inklusiv visningen af 1200 lysbilleder, som oprindeligt blev brugt. The Musical Box har genskabt kultklassikeren ned til mindste detajle: Peter Gabriels stemme, hans særegne monologer mellem sangene, hans fysiske sceneoptræden, bandmedlemmernes brug af instrumenter og hele diasshowet. Alt bliver fremført med den dybeste respekt for originalversionen.

”Det var bedre en originalen – det var stort, det var fantastisk” (Mike Rutherford)

”Jeg kan ikke forestille mig en bedre hyldest. De formår ikke alene at lyde identiske – med de ligner også på en prik. Det virker som om, intet er for svært for dem”. (Steve Hackett)



 Varighed: 2 timer uden pause

Arrangør: Musikhuset Aarhus

Dato / sted

Måske kan du også lide...

I love Musicals
musik • 24. Oktober 2014 I love Musicals Store Sal
De 3 Musketerer
musik • 7. Marts 2015 De 3 Musketerer Store Sal
PLATT-FORM
musik • 24. April 2014 PLATT-FORM Rytmisk Sal
Sanne Salomonsen Hjem 2014
musik • 24. April 2014 Sanne Salomonsen Hje... Store Sal