Info

Jette Torp og Finn Nørbygaard

Et af de mest succesfulde show-duoer fra 90’erne genoplives nu, når Jette Torp og Finn Nørbygaard til oktober har danmarkspremiere på en ny omgang Musik & Fis. Billetsalget skydes i gang 8. februar.

Jette Torp og Finn Nørbygaard mødte hinanden i starten af 1990’erne i showet Biz, som senere blev Danmarks bidrag til Montreux Festivalen. I 1994 skabte de showet Musik & Fis, som blev vist mere end 180 gange. Folk var vilde med sketchen om skolelæreren Chiquita, der ikke længere ville kaldes bananen, med sangen Don’t Cry For Me Argentina udsat for Finns maleriske folkeopstand og med Jette Torps forrygende Tina Turner parodi.

Trods stor succes besluttede duoen sig for at gå hver til sit. Finn Nørbygaard fortsatte med one man shows, film og tv. Jette Torp skabte sig en karriere som sanger, skuespiller og entertainer. Men nu er de klar til at møde publikum igen – sammen. Og de bakkes op af et velspillende orkester, der ledes af Klaus Wunderhits. Der er danmarkspremiere 10. oktober i Falconer i København, og derefter turnerer Musik & Fis 2 landet rundt.

Jette Torp
Født 16. december 1964. Uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium 1988. Jette Torp får sit gennembrud i Musik og Fis i 1994 og fortsætter herefter med en solo karriere som sanger, skuespiller og entertainer. Modtager i 1996 SAS Kulturpris. Debuterer i 1998 med sin første cd-udgivelse i samarbejde med Jan Glæsel. Turnerer i hele landet med shows og koncerter i eget navn, medvirker i diverse tv-udsendelser, bl.a Vild med Dans i 2008. Debuterer i 2010 som skuespiller i rollen som Judy Garland og høster femstjernede anmeldelser for sin præstation. Har senest udgivet og turneret med Carpenters sange.

Finn Nørbygaard
Født 8. marts 1952. Oprindeligt uddannet skolelærer fra Esbjerg seminarium. Finn Nørbygaard får sit landsgennembrud i 1984 i tv-rollen som billetkontrollør sammen med Jacob Haugaard. De to får desuden stor succes med filmene Jydekompagniet 1 og 3 samt de prisbelønnede Tuborg Squash reklamer. Efter show succesen Musik og Fis i 1994 med Jette Torp fortsætter Finn Nørbygaard med at lave shows i eget navn og medvirker på tv og i film i årene fremover. Uddanner sig til terapeut og udgiver i 2007 bogen Tillykke med din krise, som danner grundlag for en omfattende foredragsvirksomhed.

Klaus Wunderhits
Født 30.marts 1965. Klaus Wunderhits er uddannet på det Jyske Musikkonservatorium i 1996. Har været kapelmester i Hjørringrevyen, Aarhus Revyen, Kolding Sommerrevy, Esbjerg revyen 2013 og Bornholmerrevyen 2013. Kendt ligeledes som orgelfantast og komiker. Han har optrådt på tv og på Danmarks Smukkeste Festival, Jelling Festivalen, Nordals Festivalen m.fl.. Har senest været fast akkompagnatør for Jette Torp, som han også er gift med.

Varighed: Ca. 2 timer (Inkl. pause) 20:45 - 21:15


Arrangør: Musikhuset Aarhus

Dato / sted

Måske kan du også lide...

One Eyed Willy - Crazy Christmas...
musik • 8. Januar 2015 One Eyed Willy - Cra... Store Sal
The Blues Brothers
musik • 22. Januar 2015 The Blues Brothers Store Sal
Los Vivancos - Aeternum
musik • 19. Februar 2015 Los Vivancos - Aeter... Store Sal
ELVIS - The Musical
musik • 20. Februar 2015 ELVIS - The Musical Store Sal