Info

White Girl

Men jeg løbe fra den fårehyrde. Han stå tilbage med sin får og den lumsk blik. HVA FUCK DU HAR GANG I? Jeg sige dig: Du syg! Du syg i den hoved altid seksuel skal tænke.

Det Røde Rum, Det Kongelige Teaters unge, kunstneriske dreamteam, iscenesætter Christina Hagens vilde og anmelderroste ’White Girl’, en digtsamling om hvide kvinder, der er på rejse i det fremmede og taler et fremmed dansk. Kvinderne langer ud efter den sorte kvinde bag metroskranken i New York, som ruller øjne af White Girl, den græske adonis, der lokker danske piger i fordærv, eller den evigt unge thaikvinde, som gør grin med den ældre turists ungpigetrusser og hængebryster. Men den hvide kvinde længes også efter at blive accepteret og elsket: Jeg blive ked af det. Jeg næsten græde og tørre den tåre af i orange gardin. Jeg bare synke ned i sæde og føle mig dum. Jeg den uønsket hvid dame er. I ikke være det bekendt.

Teksterne bygger på indsamlede turistpostkort, og tre kvindelige skuespillere lægger krop og stemme til, akkompagneret af en mandlig musiker. Christina Hagen er uddannet fra Forfatterskolen og har udgivet novellesamlingen ’Sexdronning’ og brevromanen ’71 breve til M’. ’White Girl’ udkom i 2012.

Om WHITE GIRL
Manuskript: Christina Hagen
Medvirkende: Marie Dalsgaard • Johanne Louise Schmidt • m.fl.
Iscenesættelse: Rune David Grue
Musik: Martin Ullits Dahl
Scenografi og kostumer: Palle Steen Christensen
Lysdesign: Jonas Bogh


Varighed:
Arr: Aarhus Festuge og Det kgl. Teater

Dato / sted

Måske kan du også lide...

Godt Nytår 2015!
musik • 4. Januar 2015 Godt Nytår 2015! Symfonisk Sal
Tak for sangen, Carl!
musik • 15. Januar 2015 Tak for sangen, Carl! Symfonisk Sal
BaroqueAROS
musik • 18. Januar 2015 BaroqueAROS Symfonisk Sal
Big size talent
musik • 22. Januar 2015 Big size talent Symfonisk Sal