Tag i LEGOLAND

16. August 2011

LEGOLAND ny samarbejdspartner

I forbindelse med MAMMA MIA! og musicalen Grease har Musikhuset Aarhus indgået en samarbejdsaftale med LEGOLAND Billund. Derfor får alle der køber billet til en af de to forestillinger en gratis børnebillet til Legoland.

Billetten er gyldig i perioden 1. august 2011 – 30. juni 2012 – undtagen 20. august 2011. Billetten gælder som en éndagsbillet til et barn i alderen 3-12 år. Billetten har en værdi op til 249 kroner. Den kan ikke kombineres med andre rabatter, ombyttes til kontanter eller ændres til andre billettyper.

”Det er en helt ny og spændende form for samarbejde, som først og fremmest kommer rigtig mange publikummer til gode, så vi har glædet os meget til at introducere den”, siger Marianne Bedsted, direktør i Musikhuset Aarhus.

- Både LEGOLAND og Musikhuset lever af at give gæsterne unikke oplevelser, som varer ved længe efter besøget. Nu kan oplevelsen i Musikhuset strækkes med et besøg i LEGOLAND, og vi ser frem til et godt og langvarigt samarbejde, udtaler Jonas Søndergård, PR og pressechef i LEGOLAND.

Har man allerede købt billet til MAMMA MIA!, skal man selvfølgelig ikke snydes for en børnebillet til LEGOLAND. Man kan blot vise sin MAMMA MIA! billet i Musikhusets billetsalg, så får man udleveret en børnebillet til LEGOLAND.

 

KV LEGOLAND