Kære gæst

Covid-19 har vendt op og ned på mange ting, også i Musikhuset.

I øjeblikket må vi desværre maksimum være 500 mennesker i Store sal. Det betyder desværre, at der er nogle jer, som ikke kan få en plads til Hjertets juveler.

Vi har valgt, at dem, som har købt billet først, får mulighed for at beholde billetten, og de af jer, som har købt sidst, desværre ikke kommer til at opleve Hjertets juveler i denne omgang.

Hvad sker der med dine billetter?

De af jer, som er blandt de 500 første, har fået tilsendt nye billetter til koncerten. Det gør vi for at at leve op til sundhedsmyndighedernes retningslinier ved at fordele folk i salen og sikre god luft mellem gæsterne.

De af jer, som desværre ikke kan komme ind til koncerten, får pengene tilbage. I kan læse mere om refusion her.

Vi har sendt en mail med yderligere info. Har du ikke hørt fra os, så kontakt os venligst på billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk eller ring til vores billetsalg på 89404040. Du kan se åbningstider her.

Det er sikkert at besøge Musikhuset Aarhus. Vi sørger for, at der er håndsprit i foyeren og afstand mellem publikum i salen, og håber så, at I vil bidrage med hensyn og håndhygiejne, mens I er her. Læs om, hvordan vi håndterer Covid-19 her.

 

--------------------------------------------------------------------

Madsen, Mendelssohn & Beethoven

Åbninger og åbenbaringer. Orkestrets prisbelønnede huskomponist og morgendagens danske violinvirtuos stråler om kap med klassikkens mestre.

Trygge toner med et strejf af nyt: Til denne koncert præsenterer vi to unge danske stortalenter i selskab med de store klassikere.

Mendelssohns violinkoncert hører til de mest elskede violinkoncerter og bliver kaldt for ”Hjertets juvel”. Med god grund; den funkler af inderlighed og varme. Vi har lagt juvelen i hænderne på en af Danmarks bedste unge violinister, Alva Holm. Hun vandt Den Danske Strygerkonkurrence i 2018, hvor hun ikke bare fik førsteprisen, men også Aarhus Symfoniorkesters pris. Derfor glæder vi os meget til at spille sammen med hende igen.

Koncerten byder også på en chance for at opleve en vaskeægte uropførelse fra Aarhus Symfoniorkesters huskomponist, Allan Gravgaard Madsen, hvis indledede Ouvert’ glider ubesværet over i Mendelssohn. Endelig fortsætter fejringen af Beethovens fødselsdag lidt endnu med hans vidunderlige syvende symfoni, der stråler af livsbekræftende spilleglæde.

Dirigent
Marc Soustrot

Solist
Alva Holm
violin

Værker
A. G. Madsen
Ouvert’ (uropførelse)

F. Mendelssohn
Ruy Blas-ouverture

F. Mendelssohn
Violinkoncert i e-mol

L. v. Beethoven
Symfoni nr. 7

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede