Kirstine Birk klar med sit nye album Words Of Glass
Den århusianske sangerinde og sangskriver afholder releasekoncert for sit tredje studiealbum i Musikhusets Café, lørdag den 22.2.2020 kl. 12.00 (fri entré).
Sangene til albummet ‘Words Of Glass’ er skrevet dels af Kirstine selv og dels i samarbejde med andre sangskrivere fra Norden, Tyskland og USA, blandt andet på rejser til musik-byerne Austin og Nashville. Inspirationen fra netop den amerikanske singer/songwriter tradition skinner også igennem på albummets i alt 12 sange, der hver især har et særligt udtryk, samtidig med at de som helhed danner én, lang personlig fortælling. Der er både en styrke og sårbarhed i teksterne og produktionen.
Til release-koncerten medvirker Michael Vestbo på western-og el-guitar, Jesper Smalbro på el- og kontrabas, Jens Kristian Dam på trommer, John Kjøller, Helene Bak og Cathrine Klit synger kor. Kirstine Birk synger og spiller selv klaver.
Kom forbi Musikhusets Cafe i hjertet af Aarhus og hør sangene blive præsenteret på en varm og levende måde midt i vinterkulden.
Arrangør: Musikhuset Aarhus