Danmarks popkonger Nik og Jay giver akustisk koncert i Musikhusets Store sal.

Koncerten med Nik & Jay er desværre aflyst. Alle med billet til koncerten vil blive kontaktet personligt.

Du kan læse mere om refusion af billetter her.

Niclas og Jannik har sendt os en særdeles sød besked og bedt os dele den med jer:

Kære alle sammen. Her er en kærlig hilsen & en tour-update.

Lang tid siden, venner🌹 Vi savner jer & vi ønsker, I har det fantastisk.

Vi må desværre meddele, at de akustiske koncerter er aflyst.

I har været så gode ved os, så tålmodige og fulde af håb. Så vedholdende.

I har holdt fast i jeres Nik & Jay billetter i snart et år nu. Det er vi virkelig taknemmelige for 🙏🙏
Men nu har vi altså besluttet, at vi ikke vil lade jer vente i uvisheden længere.

Vi havde set så meget frem til at dele disse oplevelser med jer. Synge sangene sammen med jer akustisk på en helt specielt tour, men det må simpelthen blive en anden god gang, venner.
Det var åbenbart ikke nu 🙏🙏

Vi ved ikke, hvornår det igen bliver muligt at gennemføre koncerter i sædvanlig fri Nik & Jay ånd. Og det skal det jo naturligvis være 😌
For kun i frihedens navn, kun i kærlighedens navn, uden begrænsninger, kan vi være vores bedste. Og dermed give jer det bedste.

Da det fortsat er uvist, hvornår dette kan opfyldes, har vi besluttet os for ikke at flytte den akustiske tour endnu en gang.

Det bliver forhåbentligt ganske snart, at vi igen kan hygge os & skabe nye magiske musiske minder sammen.

Det trænger vi vist alle til, og vi vil glæde os helt ubeskriveligt.

I er i vores tanker, og vi skal nok give besked, når tiden igen er klar til Nik & Jay koncerter.

Pas godt på jer selv. Bliv i Lyset.
Kærlighed, frihed & godt helbred til jer.

❤❤
Niclas & Jannik

-----------------------------------------------------------

De nyeste, de største, de gode gamle, de bevægende og de mest genkendelige numre får et nyt og nærværende udtryk, når Nik & Jay indtager Musikhuset for at give publikum en helt særlig liveoplevelse.

Tag med på en unik rejse og mærk Nik & Jay’s ord og toner, fortællinger og sange på en ny måde. Oplev roen og stemningen, når drengene spiller deres velkendte sange med en ny omgang akustisk kærlighed.

Kåret til årets livenavn

Nik & Jay vandt i 2019 prisen for Årets Livenavn ved Danish Music Awards. De har taget de danske klubber og festivalscener med storm. Nu kan du opleve dem som aldrig før, når de sammen med et hold af dygtige musikere skaber et akustisk og intimt univers i Musikhusets Store sal.

De kommer med god energi. De kommer med fred. Kommer du med?

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede