Elsket kærlighedseventyr som farvestrålende musical
Oplev den populære klassiker i helt nye klæder, når Askepot - The Musical indtager Musikhusets Store sal med musik, magi og romantik. På scenen kan du glæde dig til at opleve stjernerne Caroline Henderson, Stig Rossen, Johanne Milland, Rasmus Brohave og Pelle Emil Hebsgaard.
”En nyskabende dansk popmusical af fineste karat!”
“En fornøjelse fra ende til anden”
”'Askepot' er et regulært drøn af et show”
Musikalsk makeover med nye sange af Rasmus Seebach
Skoene er stadig af glas, den onde stedmor er stadig ond og den store kærlighed er stadig på spil – men ellers er intet helt ved det gamle i Askepot – The Musical. Med masser af magi, musik, humor, fashion og romantik kan du opleve en helt ny og moderne udgave af et af historiens allerstørste kærlighedseventyr.
Bag musikken til musicalen står dansk musiks eget store eventyr, Rasmus Seebach, der i tæt samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer har skrevet en samling spritnye, forførende sange.
Hør Rasmus Seebachs egne versioner af sangene her
Rasmus Brohave på dybt vand
Den lokale avis har mødt YouTube-stjernen Rasmus Brohave, som du kan glæde dig til at opleve på scenen. Den 26-årige YouTube-stjerne håndterer dagligt 700.000 følgere, men han har aldrig sunget for nogen før. Det var derfor med en vis nervøsitet i maven, da han trådte ind i lydstudiet med hit-kongen Rasmus Seebach.
Kendt eventyrklassiker
Vi kender alle Brødrene Grimms næsten 200 år gamle eventyr om den unge Askepot, der må gå så grueligt meget igennem for at få sin prins, for ikke at nævne sin retfærdighed. Men selvom fortællingen – ikke mindst i Disneys klassiske tegnefilmsversion fra 1950 – har sat sig i hjerterne på os alle, så er det også tid til at give historien om Askepot en tidssvarende makeover, som præsenterer eventyret på en ny, underholdende og overraskende måde.
Se billeder fra forestillingen
I Askepot – The Musical er der ingen talende mus eller spurve med nål og tråd i næbbet, men det betyder ikke, at der er sparet på magien – tværtimod.
Glæd dig til en eventyrlig, romantisk og underholdende aften med masser af kant i Musikhuset.
Musicalen er anbefalet fra 7 år og op.
Sange og sangtekster: Rasmus Seebach, i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer
Manuskript: Line Knutzon
Instruktør: Thomas Agerholm
Scenograf: Benjamin La Cour
Kostumer: Soeren Le Schmidt
Koreograf: Nellie Bethel
Lysdesign: Jeppe Lawaetz
Kreativ Executive Producent: Thomas Langkjær
Produktionsselskab: Lion Musicals i samarbejde med Live Nation
Askepot/Ella: Johanne Milland
Prinsen/Jean Claude Barriere: Cristopher Schøllhammer Rørmose
Den onde stedmor/Mrs. Poolstick: Caroline Henderson
Kammertjener/Andreas: Rasmus Brohave
Kongen/Chef for modehuset: Stig Rossen og Henrik Laurbjerg (spiller kun lørdag d. 18. maj kl. 20)
Den Gode Fe/Chefdesigner: Pelle Emil Hebsgaard
Jacqueline (stedsøster)/Model #1: Kirstine Moses
Fleur (stedsøster)/Model #2: Maja Glenber
Samt stort ensemble og liveorkester